Når der ikke er råd til pædagoger, hjemmehjælp, sygeplejersker, gymnasielærere og til administrativ service og vedligeholdelse inden for det offentlige, tror vi borgere, at det er vores kommunale og regionale politikere, der træffer dårlige beslutninger.
Men ansvaret ligger hos Folketinget, der i 2012 vedtog budgetloven, der styrer hvor mange penge, der må bruges på velfærd.
Loven giver Folketinget mulighed for at fastlægge udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, og Folketinget gør udgiftslofterne lavere år for år.
Det betyder, at en kommune ikke må bruge flere penge på eksempelvis lønninger til pædagogisk personale, selv om der fødes flere børn, eller der kommer mange flere ældre. Heller ikke selv om kommunen rent faktisk har pengene. Det betyder også, at sygehuse, gymnasier mv. skal spare år efter år – også selv om der kommer flere patienter eller flere elever.
Dummebøder
Budgetloven udsteder også dummebøder. Hvis eksempelvis kommunerne ét år bruger mere end budgetteret, vil budgetoverskridelsen blive modregnet i bloktilskuddet i det kommende år. 40 procent af sanktionen fordeles på alle kommuner, mens 60 procent fordeles på de kommuner, som har overskredet budgettet. Dette har skræmt livet af kommunerne, og det smitter af helt ned i de enkelte institutioner. Alle kommuner sparer op af skræk for at bruge blot en smule for meget. Det betyder, at der bruges endnu mindre, end der er budgetteret.
Fra 2011 til 2017 har kommunerne brugt i alt 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt i de årlige økonomiaftaler. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på godt 4,5 milliarder kroner, eller hvad der svarer til godt og vel 9.000 offentligt ansatte om året.
Samtidig har regeringen givet skattelettelser for 27 milliarder kroner siden 2015.
Hvorfor?
Budgetloven blev indført, for at Danmark kunne leve op til EU’s finanspagt. Det argument holder ikke længere, fordi den danske økonomi, selv på trods af Coronapandemien, er så solid.
Nu bruger regeringen den undskyldning, at budgetloven skal forhindre, at økonomien bliver overophedet. Men loven er regeringens redskab til at sætte det kommunale selvstyre ud af kraft og til centralt at kunne at lave konstante nedskæringer på velfærden.