Kommuner og regioner har ikke råd til at føre velfærden videre. Derfor siger LO hovedstaden fra og kræver politisk handling. Budgetloven må lempes, og økonomiaftalerne mellem Folketinget og kommuner/regioner må tilføres de nødvendige penge, så den lokale velfærd følger udviklingen i samfundets demografi og velstand.
Samfundskontrakten om velfærd smuldrer, og velfærdsstaten er under afvikling.
De ansatte i kommuner og regioner gør hver eneste dag deres yderste for at levere velfærd til borgerne, men det rækker ikke. De konstante nedskæringer gør, at børnene, de ældre, de udsatte og borgerne i almindelighed ikke længere kan regne med en rimelig omsorg og service.
Vi forlanger ikke guld og grønne skove. Vi skal bare kunne følge med. Der skal komme flere penge og flere hænder, når der kommer flere børn, flere ældre og flere syge. Vi kræver ikke ekstra medarbejdere, men vi kræver et tilstrækkeligt antal medarbejdere til velfærden.
Vi er ikke krævende. Kommuner og regioner skal bare kunne bruge de penge, som er sparet op, eller som borgerne har betalt i skat. Derfor skal budgetloven skrottes, så det lokale folkestyre sættes økonomisk fri til gavn for børn, syge og ældre.
Folketinget bærer hovedansvaret, fordi der ikke følger penge med opgaverne. Den økonomiske spændetrøje, som budgetloven udgør, betyder, at kommuner og regioner ikke må bruge egne penge til gavn for velfærden. Budgetloven betyder, at kommunerne ikke må renovere faldefærdige skoler, at de ældre ikke kan få tilstrækkelig hjælp, og at de syge ikke har sengepladser nok. Og det er ikke i orden, når pengene er der.
Udtalelse vedtaget af repræsentantskabsmødet den 21. marts 2018